“Tømrer- og snedkerfirmaet med mange års erfaring”

SN Byg - Profil

SN BYG er en mindre tømrervirksomhed, men alligevel med mange års erfaring som bygningssnedker.

Indehaver Søren Nielsen blev i 1993 færdiguddannet som bygningssnedker.

Efter at have arbejdet mange år i byggebranchen, valgte han i 2012, at starte som selvstændig med en målsætning om selv at være til stede fra opgavernes begyndelse til afslutning.
Dette for at alle opgaver løses på bedst muligt vis, og at kvaliteten er i top - alt dette for at sikre den bedste oplevelse for kunden.

Firmaet kan udføre alle former for tømrer- og snedkeropgaver, inklusiv tilbygning og ombygning, men kan også optræde som hovedentreprenør på projekter hvor flere håndværksmæssige fag er involveret, såsom murer, elektriker, VVS og maler.

 

Bygningssnedkeruddannelsen er en erhvervsuddannelse

Det betyder, at uddannelsen veksler mellem skoleophold på en erhvervsskole og praktikforløb i den virksomhed, man har uddannelsesaftale med.

En bygningssnedker har mange funktioner i en opgave. Det kan være fra maskinarbejde på værkstedet til samling af emner, overfladebehandling og til montering hos kunden.

Det kan være alt fra opsætning af et køkken til ilægning af en håndvask.

Typiske arbejdsopgaver er at fremstille karme, døre og vinduer samt lave forskelligt inventar, f.eks. trapper, håndlister, badeværelses-og køkkenskabe og indbyggede skabe, som efter fremstilling opsættes og tilpasses ude hos kunden.

Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din opgave.

Kontakt os


Top